Nyt tiltag fra Dansk Tennis Forbund - turnering for de voksne
DTF Cup for motionister – et indendørs stævne for hold
 
Der er åben for tilmelding i både dame-, mix- og herrerækken.
 
DTF Cup, der i mange år har kørt udendørs med stor opbakning, og som i 2014 havde 75 tilmeldte hold,
opstår nu for første gang indendørs i helt nye klæder. Og helt nye klæder har faktisk en dobbelt betydning,
for stævnet foregår i det helt nye Marienlyst Tenniscenter Odense med en kapacitet på 6 baner.
Stævnet afvikles over én dag, hvor målet er at få spillet en masse tennis. Derfor spilles der forkortede
kampe i puljer, så hvert hold er garanteret flere kampe.
Indendørs udbyder vi som noget helt nyt også en damerække. Der spilles med klassiske gule bolde. Klubben
kan således tilmelde hold i følgende rækker:
 
- Damerække - afvikles lørdag d. 28. marts 2015
 
- Mixrække - afvikles lørdag d. 28. marts 2015
 
- Herrerække - afvikles søndag d. 29. marts 2015
 
Det er et stævne for klubhold. Der er fri tilmelding i de tre rækker. Prisen for at deltage holder vi nede på
300 kr. pr. hold, og det beløb dækker både bolde og halleje. Et hold består typisk af 2 personer, men det er
tilladt at stille op med 2 yderligere spillere. Alle DTF medlemsklubber har mulighed for at tilmelde sig.
 
Dansk Tennis Forbund ser frem til, at din klub deltager i DTF Cup indendørs 2015. Det foregår i:
 
 
Marienlyst Tenniscenter Odense
Marienlystcentret
Windelsvej 138
DK-5000 Odense C
Fact’s om DTF Cup Inde:
 
- Der spilles forkortede kampe! F.eks. ét spillet sæt.
Princip bestemmes efter tilmelding.
 
- Alle DTF’s klubber kan tilmelde hold, og der er fri tilmelding.
 
- Det er en turnering for bredden – og for voksne! Alle spillere skal være
fyldt 18 år.
 
- Det koster blot 300 kr. pr. hold at deltage. Beløbet skal først indbetales
efter tilmelding.
 
Krav til spillere i DTF Cup:
 
- Spilleberettiget, er spillere, der i øvrigt ikke deltager i DTF’s holdturnering,
eller spillere, der højest har spillet unionsserie i den udendørs
holdturnering i 2014.
Alle spillere, der ikke har spillet divisionstennis, kan således deltage.
 
Om turneringen:
 
- DTF Cup Inde 2015 er et landsdækkende stævne for klubhold, der afvikles
på én dag.
 
- Der spilles i puljer, så alle er garanteret flere kampe.
 
- Hver holdkamp består af 3 kampe dvs. 2 singler og 1 double.
 
- Et hold består typisk af 2 personer, men det er tilladt at bruge 4 forskellige
personer på et hold.
 
- Der er præmier til de bedste hold.
 
Terminer og tilmelding:
 
Torsdag den 19. februar: Sidste tilmeldingsdag
Lørdag d. 28. marts: Afvikling af mix- og damerækken
Søndag d. 29. marts: Afvikling af herrerækken
 
Støt op om DTF Cup Inde og arbejd på, at klubben får flest mulige hold tilmeldt!